Denne grafik er forklaret længere nede i teksten. 

Det er ikke let at give gode ”universal-råd” omkring grøn energi. Dette skyldes, at der er så mange forhold, der spiller ind. Lad os lige starte med en oversigt over nogle af de faktorer, som har betydning for ”det rigtige valg”:

Boligform: Drejer det sig om en lejlighed, et hus eller et fritidshus?

Det er meget begrænset, hvad man kan og må i en lejlighed. Her er både vand og varme et kollektivt anliggende, der styres af et boligselskab eller en ejerforening. Afregningen af forbruget kan også være en meget kompliceret og ugennemsigtig proces, og mange gange får man ikke rigtigt noget ud af at forsøge at spare på forbruget. Grønne tiltag kan kun gennemføres via beboermøder eller generalforsamlinger i ejerforeningen, hvor der så skal være et flertal for/imod de nye ideer.

Bor man i eget hus, eller har man et sommerhus, er der mere frihed til grønne tiltag. Man skal dog altid være på vagt overfor lokale servitutter, ligesom man ikke må opføre noget, som på en eller anden måde kan være til gene for evt. naboer. Her tænkes på f.eks. solspejling fra et solcelleanlæg, monteret på et tag med høj rejsning, mikrovindmøller, der måske støjer eller kaster ”livlige” skygger ind til naboen.

Geografi: Bor du i byzone eller helt ude på landet?

Der er grænser for, hvor kreativt man må tænke, hvis man har adgang til en eller flere energiformer i vejen. Dette kan være fjernvarme eller naturgas, hvor man måske tilmed har tilslutningspligt. Ude på landet er der som regel mere råderum, men man har til gengæld heller ikke så mange valgmuligheder.

Boligens alder og isolering har meget stor betydning!

Der er meget stor forskel på en såkaldt ”muremestervilla” fra før 1960 med en tom hulmur, og et moderne 0-energihus, med 300 mm isolering i væggene, endnu mere i gulv og loft, forholdsvis små vinduesarealer, og en varmeveksler i ventilationsanlægget.  Bemærk, at det kun vil være muligt at opvarme et meget velisoleret hus økonomisk forsvarligt med et jordvarmeanlæg eller en luft/vand varmepumpe. Sådanne anlæg vil slet ikke kunne følge med i en muremestervilla, eller et tilsvarende ældre hus, hvor varmen ”undslipper” overalt.

Det vil heller ikke være muligt at bringe isolationsstandarden op på niveau med en topisoleret moderne bolig. Hulmuren kan ikke rumme isolering nok, gulvisoleringen er som regel et lag leka-nødder, som man ikke lige kan udskifte, og så har hele bygningen alt for mange ”indbyggede” kuldebroer. Her vil et gasfyr være en meget mere overkommelig investering, forudsat at man har naturgas i vejen. Bor man ude på landet, vil et pillefyr nok være den bedste løsning, når det gamle oliefyr ikke kan mere. Vi taler så om en investering på omkring Kr. 60.000, mens en luft/vand pumpe vil koste ca. 3 gange så meget, uden at den vil være i stand til at opvarme den ældre bolig tilstrækkeligt, uden andre supplerende varmekilder!

Lad os lige se på, hvor meget varmeeffekt man behøver i en given bolig, alt afhængig af boligens størrelse og hvornår boligen er opført. Det siger sig selv, at der kan være meget store individuelle forskelle, ligesom man kan have foretaget forbedringer af isoleringen, nye døre og vinduer o.s.v. Den følgende grafiske oversigt kan derfor kun være vejledende, men den giver dog en idé om, hvor meget den nye varmekilde skal kunne levere af varmeeffekt ( KW ).

 Grafen / Billedet, der tidligere var her, er flyttet op i toppen af siden. Man har begrænset en hel del funktioner på denne hjemmeside-portal. Jeg beklager !

klik på billedet for at se det STORT !

 Pas på ikke at falde for politikernes kortsigtede ”grønne tilbud” på energiområdet!

Man kommer ikke udenom, at Danmark er ”klassens duks” på energiområdet. Dette skyldes bl.a., at vores politikere har leveret en række tiltag, og noget ”adfærdsregulerende” lovgivning til tiden. Det er meget vanskeligt, at være utilfreds med dette.

Nogle gange bliver der dog ”skudt fra hoften”, og så oplever man desværre, at den adfærds- og forbrugs-regulerende lovgivning ikke er særlig langtidsholdbar. Senest er der ca. 100.000 husstande, som er kommet i klemme i.f.m. solcelleoven, idet der nu ikke længere er fritagelse for de afgifter og tariffer, som var en forudsætning for, at de enkelte solcelleejere kunne få forrentet deres store investering. Hvorfor skulle solcelleejere også have særbehandling? Ja, sådan vil nogen måske spørge.

Det var en politisk beslutning, at man ville gøre det så attraktivt for private husstande, at investere i så mange solceller, at regeringen kunne leve op til EU’s krav om en alsidig ”grøn” omstilling. Dette fik så mange til at købe et solcelleanlæg, at den samlede investering blev omkring Kr. 12 milliarder! Hvis dette ikke var sket, havde det været en offentlig opgave, der meget nemt ville være blevet endnu dyrere, og hvem ønsker at betale mere i skat?

Solcelleloven betød ikke kun, at vi igen opfyldte EU’s krav, og nu kunne kalde os ”Mega-dukse”. Den betød også, at der lige pludselig var skabt ca. 1000 nye arbejdspladser i solcellebranchen, og skattekronerne rullede derfor ned i statskassen. Det gik faktisk så stærkt, at vi kunne opfylde EU-kravene i løbet af ca. 2 år, og så måtte politikerne igen slå bremserne i.

Nu blev nettomålerordningen ændret således, at man fremover skulle forbruge sin solcellestrøm indenfor samme time, som den var produceret i. Altså ikke længere noget med at gemme sol-strømmen fra om sommeren, for så at hente den hjem igen om vinteren, hvor man skal bruge mere lys og varme, og solen ikke skinner i nævneværdig grad.

Dette stoppede salget af flere solcelleanlæg, og det var da også meningen. Nok skal vi være ”grønne”, men det kan altså også blive for meget af det gode!

Der er desværre mange flere eksempler på, hvad man kunne kalde ”hovsa-lovgivning”.

Hvem husker ikke, da den lille VW Lupo 3L blev fritaget for registreringsafgift og kun skulle betale Kr. 49 i grøn afgift. Bilen var da også ekstremt dyr i forvejen, noget med ny teknologi, men blev dog alligevel meget populær herhjemme. Den høje produktionspris betød, at man kun lancerede den i Danmark, p.g.a. fordelen ved den særlige lovgivning. Det så dog meget underligt ud for menigmand, at den næsten tilsvarende økonomiske Audi A2, skulle betale fuld afgift.

Toyotas bud på en benzinøkonomisk hybrid-bil – Prius – var heller ikke i kridthuset. Det nærmede sig jo en luksusbil, og så gælder ”janteloven”. Det selv samme skete for den p.t. mest ”lovende” El.bil – Tesla’en , som nu stort set ikke længere kan sælges i DK. Den kan dog fortsat køre som ministerbil – uden registreringsafgift naturligvis!

Læs meget mere om solcelle-loven, og de ændrede ”spilleregler” under fanen ”Solcelleejer”.

Den 17.2.2017 gik vores Energiminister så på TV-skærmen, hvor han kunne fortælle, at han nu havde fundet en god løsning på at få udskiftet de ”fæle” gamle oliefyr i ”udkants Danmark”, med en ny varmepumpe fra det flinke olieselskab OK, det store renovations-, genbrugs-, og energi-selskab  REFA, og tre andre store energiselskaber.

Den store investering på ca. Kr. 160.000, for sådanne et vidunder skulle man ikke tænke på, idet anlæggene kunne lejes af OK, eller et af de andre 4 selskaber, og installeres, kontrolleres, serviceres, og El.forsynes af selv samme firmaer. Man skulle herefter ”kun” betale for den varme, man fik, ligesom med et fjernvarmeabonnement – fantastisk !

Hvis dette ikke er endnu en ”hovsaløsning”, et nyt monopol, og en meget betænkelig omgang ”bondefangeri”, så må det i det mindste være for godt til at være sandt.

Det største problem er her, at man fra dag 1 binder sig til hele pakken fra én og samme leverandør, som blot kan komme og hente den ”kummefryser-store” varmepumpe, udenfor ens hus, hvis/når man fortryder valget. Så har man ikke noget varme i sit hus, ligesom man nok ikke får sit indskud på Kr. 25.000 retur!

Der ligger lige p.t. en politisk beslutning om, at forbrugerne kun skal betale omkring Kr. 0,90 pr. KWh, som forbruges i selve varmepumpen. Så effektiv er en luft/vand pumpe dog ikke, og tabet må derfor dækkes ind via skattesystemet, indtil et nyt flertal i Folketinget får dette ”galt” i halsen, og ændrer på ”spillereglerne”.

Dette er nu resultatet for landets ca. 100.000 solcelleinvestorer – som jo ikke fik deres anlæg foræret – men tvært imod måtte betale det hele selv (Kr. 90.000 – 180.000). Nu har politikerne ”glemt” løfterne i.f.m. solcelleloven totalt.

Læs meget mere om ministerens nye ”stunt” under fanen ”Oliefyrsejer”

Pas på med at søge information/hjælp fra leverandørerne af ”grønne” energiprodukter!

Jeg var til en energimesse, hvor en salgskonsulent sagde det på denne måde: ”Hvis en given forhandler kun har én type varmekilde på hylderne, vil han gøre alt for at sælge netop denne vare !”

Jeg vil gerne tilføje følgende: Man kan ikke engang stole på, at man får reel information hos en leverandør, selv om den pågældende har alle typer ”grøn energi” på hylderne! Der kan være forskellige avancer på de forskellige typer og fabrikater. Endelig kan der være forskel på, hvor meget installationen løber op i, og desværre også hvor mange uforudsete udgifter, der kan ”trylles” på regningen.

Reel information får man først, hvis man spørger naboer eller venner, som vel at mærke har haft deres anlæg i nogle år. Ellers kan entusiasmen meget vel overskygge de reelle udgifter. Jeg har selv fået rigtig mange reelle facts om folks erfaringer, når vi står ”skulder ved skulder”, og læsser bio- eller brunkuls-briketter på vores store indkøbsvogne, f.eks. inde hos Harald Nyborg. Det generelle billede er desværre, at folk er gået tilbage til brændet, idet de har brændt fingrene på en varmepumpe, der er meget bedre til at sluge strøm, end til at afgive varmeenergi !!

Valg af den ”rigtige” energiform er det helt store spørgsmål.

Vi tager udgangspunkt i den situation, at man bor ude på landet, hvor det gamle oliefyr snart ikke kan mere. Hvad skal man så satse på? I skemaet herunder kan man se hvad oliefyrets økonomi har været, da det kørte optimalt. Der regnes med 15% skorstenstab i skemaet, altså en fyrings-effektivitet på 85%. Oliefyret har altså leveret ca. 8,5 KWh varmeenergi pr. liter olie. Dette betyder, at udgiften har været omkring Kr. 1,29.

Tilsvarende kan vi se, at en brændeovn kan varme op for Kr. 0,40 pr. KWh. En brændeovn er dog ikke lige sådan at tilslutte et centralvarmeanlæg, ligesom den skal ”passes” med brænde 2 – 4 gange om dagen. Derimod findes der en del større pillefyr, som er beregnet til også at lave varmt vand til husets centralvarmesystem.  Fordelen ved disse fyr er, at de kan tilsluttes et pillemagasin, så man ikke skal passe dem i samme grad, som en brændeovn kræver.

 Opdaterede energi-priser pr. Nov. 2018

Som tidligere nævnt er El-varme det klart dyreste. Der er dog den mulighed, at man kan søge om nedsat El-pris, hvis ens hus er forsynet med El-varme, som eneste opvarmningsform, og man har et særligt stort forbrug på årsbasis. Herved kunne man opnå en rabat på El-prisen på Kr. 0,60 pr. KWh, og det trækker jo i den rigtige retning, omend det stadig er den dyreste ”ordinære” løsning. Bemærk dog, at denne ”storkunderabat” allerede fra 2017 er sat ned til kr. 0,40 pr. KWh, og det slutter nok ikke her.

Bemærk, at ”Nærvarme” er det nye koncept fra Energiministeren, hvor oliefyrsejere kan udskifte det gamle fyr med en lejet varmepumpe fra OK, REFA eller et af de tre andre energiselskaber, der har fået opgaven.  Jeg tillader mig dog at regne El-prisen til normal takst, for at vi kan se, hvor meget ”statsstøtte” det nye forslag kræver, for at løbe rundt. Oplægget er jo, at man ”abonnerer” på varmen til en specialpris på kun Kr. 0,90 pr. KWh. Hertil kommer, at man lige skal købe indedelen til Kr. 25.000, og så betale for leje af resten af anlægget. Det er ikke til at forudse, hvad der sker på længere sigt, men vores politikere, som jo ”garanterer” for energiprisen, i hvert fald i starten, kan jo skifte mening med tiden, skiftende regeringer, eller når det går op for oppositionen, at det kræver statsstøtte at levere ”billig” varme til de mange tidligere oliefyrsejere.

En luft/vand varmepumpe er en meget kompliceret og avanceret enhed, som kan blive defekt på mange måder. Det mest nærliggende er dog, at den kommer til at mangle kølevæske (en freon-lignende gas/væske, der skifter tilstand før og efter kompressoren, og således pumper en svag varme i luften op til et højere niveau), og så falder effektiviteten voldsomt, uden at man får nogen advarsel om dette. Vi skal også huske, at man lejer anlægget (Ude-delen) til ”evig tid”, og denne udgift skal således lægges til ens varmeudgifter. Man foretager altså ikke en investering, men betaler det som energiselskabet til enhver tid mener er ”rimeligt” for det lejede anlæg. Den dag regeringens tilskud til varmen falder bort, eller anlægget bliver mere eller mindre defekt, er det ikke usandsynligt, at man kan komme til at betale Kr. 3 – 6 pr. KWh, og så er det en katastrofe for varme-økonomien !!

Det farlige er ligeså, hvis man fortryder kontrakten. Så kommer energiselskabet og henter den store lejede udedel, og man står tilbage med en investering på Kr. 25.000, som ikke kan bruges til noget som helst. Man mangler således både varme i radiatorerne og varmt vand i husets vandhaner !

Bemærk, at jeg har været så flink at regne med, at de nye luft/vand varmepumper kan levere 50% mere varme, end de bruger i El. Dette kræver, at anlægget kører perfekt, og at der er nogle plus grader i luften udenfor. Læg så lejeværdien til, som en ekstra varmeudgift.

Det er jo fortsat sådan, at de af mine venner og bekendte, som i tidens løb har investeret i en sådan Luft/vand varmepumpe, kun brugte den i ét eller max. 2 år, for så at kassere den igen, med et enormt tab til følge. De havde simpelthen ikke råd til fortsat at betale for den megen El. som sådan en varmepumpe krævede. Husk på, at den ikke kan følge med, når det bliver koldt ude, og så kobles nogle El-varmelegemer automatisk ind, og man kører herefter direkte på El-varme.  Økonomien i ens anlæg er så kun 100%, minus det tab man måtte have i centralvarmeanlæggets rørføring. Cirkulationspumpen bruger jo også noget El, ligesom selve varmepumpen fortsat lader pumperne og ventilatorerne køre, omend på et ”standby-niveau”. Dette må være den dyreste form for El-varme, man kan forestille sig !!

Hvis man kunne stole på vores politikere, ville det da være en fin forretning for de tidligere oliefyrsejere, men sporene fra solcelleinvestorerne, som netop er blevet ladt i stikken, skræmmer voldsomt !!

Her gik det ud over de ca. 100.000 private husstande, som blev bondefanget til at investere i alt Kr. 12 milliarder i solcelleanlæg. Vi blev også snydt for vores CO² kvoter, som jo ellers havde en salgsværdi, idet vi hver især sparede samfundet for udledning af adskillige tons CO² om året. Da jeg ringede rundt til ”gud og hvermand”, var der pludselig ingen, der var interesseret i at købe. Hvad er der mon blevet af disse værdier for kloden? Jeg gætter på, at vores kære leverandører har solgt vores kvoter som en ekstra fortjeneste, så kunderne ikke skulle ”bøvle” med dette.

Jeg kan kun anbefale, at man går på nettet, hvor man selv kan gøre sig bekendt med, hvor lidt man kan få af helt konkrete svar på, hvad det skal koste alt i alt. Ligeledes står der ikke meget om, hvem der garanterer for varmeøkonomien på længere sigt. Jeg kan også kun opfatte det fine tilbud – På OK’s hjemmeside – om Kr. 1.000 i rabat pr. måned, det første år, og de Kr. 1.500 som Coop-kunderne får ”lige ind på kortet”, som den værste omgang forsøg på ”bondefangeri”.

Det er næsten ligesom gratis fest-narko til unge mennesker, for lige at skaffe nogle nye kunder!

Læs meget mere om de ineffektive Luft/Vand varmepumper under fanen "Det med småt".