02-Februar-2019

Sidste nyt om FLEXAFREGNING.

Opdateret 28-10-2019.

Frem til år 2020 skal alle El-forbrugere i Danmark overgå til såkaldt ”Flexafregning”. Dette kræver, at de enkelte forbrugere har fået ombyttet deres El-målere til en ny type, som kan aflæses automatisk. Så snart sådan en måler er installeret, kan El-selskabet dog vælge at indføre flexafregning.

Hvad betyder denne ”Flex-afregning” så ?

Det forklares med, at omkostningerne ved El-produktion varierer alt efter, hvor meget El vi danskere forbruger, altså markeds-mekanismerne ”udbud og efterspørgsel”, og dette varierer naturligvis over døgnets timer. Derfor er Flexafregning ”afhængig” af timeaflæsning af vores målere.

Det siger sig selv, at vi ikke bruger nær så meget El-energi om natten, og derfor er der billig El at hente her. Tilsvarende sker der noget, når vi står op om morgenen og begynder at forbruge varmt vand, lys, kaffemaskiner, kogekander og evt. vores komfur.

En tilsvarende spidsbelastning af El-nettet opstår om eftermiddagen, når flertallet af os kommer hjem fra arbejde, skole og begynder at bruge hjemmets maskiner, PC’er, playstations, TV o.s.v., og så kommer vi frem til tilberedning af aftensmaden.

I disse tidsrum som f.eks. fra 06 – 09 (morgen), og 15 – 22 (aften) vil prisen på strømmen derfor være markant større, mens man i de øvrige dagtimer kan købe strømmen til kr. 0,25 – 0,35 billigere pr. kWh.

El-selskaberne har pakket dette meget pænt ind, og selv stillet spørgsmålene, som de så har besvaret meget ”blåøjet”, så Flexafregning kommer til at lyde som noget, vi alle skal stræbe efter, som følgende eksempler viser:

Kan jeg også få Flexafregning ? - Ja, alle får flexafregning, så snart El-måleren er udskiftet med en ny type, og det bliver den inden 2020 !

Kan jeg spare penge på Flexafregning ? - Ja, man kan spare penge, hvis man blot tilpasser sit forbrug til de tidspunkter, hvor strømmen er billigst !

Dette er vist det, man kalder at stikke folk ”blår” i øjnene. For vi skal jo så kunne lave om på nat og dag, hvis det skal batte noget. Vi bliver således alle straffet p.g.a. vores uflexible livsførelse !!!

Kurven øverst på denne side viser et eksempel fra DONG / Ørsted’s hjemmeside, men det skal bemærkes, at man kun kan se den ”historiske” netto-pris (før alle afgifterne) på den allerede leverede strøm. Det bliver således næsten som at spekulere på aktiebørserne. "Skal vi starte vaskemaskinen i dag skat, eller håbe på, at El-prisen vil være lavere i morgen nat ??"

Der melder sig også et helt andet spørgsmål, nemlig om vi skal starte vaskemaskinen, tørretumbleren, opvaskeren eller noget helt andet, der bruger meget strøm, om dagen eller om natten. Den strøm vi skal købe fra nettet koster jo mindre om natten, men den koster stadig mere end det vi får for vores solcelle-strøm, når vi nu sælger. Det kan derfor være mere fordelagtigt, at starte vasken mm. om dagen, mens solen er højst på himlen. Men - men, så er det et spørgsmål om man har en "individuel fase" eller en "summerende" El-måler.

SEAS NVE og visse andre El-selskaber har kun leveret førstnævnte til solcelle-ejerne, mens andre igen har opsat en summerende type.

Nu bliver regnestykket meget kompliceret. Hvis man er heldig og har fået en "sum-måler", er det bare om at forbruge så meget af ens egen strøm som muligt, for så sparer man jo stadig "fuld El-pris" for hver kWh man forbruger indenfor samme time. Det komplicerede her er, at man skal sørge for ikke at bruge mere strøm, end det ens anlæg producerer indenfor samme time. Altså - spred forbruget over de timer med mest sol.

Er man derimod uheldig og har fået en "fase-måler", skal man passe på. Det afhænger så af hvilken fase ens vaskemaskine, og de øvrige er tilsluttet. Vores El-produktion - fra et 6 kW anlæg - sendes ud på alle tre faser, med 1/3 af strømmen på hver. Lad os så sige, at vi lige netop IKKE bruger anden strøm i huset, i dette eksempel, ja så skal vi producere 3 gange så meget som vaskemaskinen bruger på den ene fase (kun store industrimaskiner benytter flere faser), og så bliver vi snydt for 2/3 af vores egen strøm, som vi nærmest kommer til at forære til nettet. Hvis vores maskine bruger mere end 1/3 af det vores solceller laver, kommer vi til at betale fuld pris for den ekstra strøm på den fase som maskinen er tilsluttet, alt imens hovedparten at vores sol-strøm nærmest "spildes". Det er næsten ikke til at bære !!

For solcelle-ejerne betyder det nu et katastrofalt farvel til alle aftalerne med folketinget – som ellers var garanterede i 20 år – om, at vi kunne gemme den sommer-producerede sol-strøm til om vinteren, hvor vores El-varme ellers er helt afhængig af denne energi, hvis regnestykket skal hænge sammen.

Det virker nærmest som om, at flexafregning er ”opfundet” til det ædle formål, at ”slagte” alle de ca. 85.000 husstande (i gruppe 6), der investerede i alt kr. 12.000.000.000,- for at Danmark kunne opfylde EU’s skærpede krav til en alsidig ”grøn” omstilling. Dette underbygges af det forhold, at vi lige efter nytår modtog den besked fra SEAS NVE, at vi nu var overgået til flexafregning pr. 1-1-2019. Da jeg besøgte selskabets hjemmeside, for at se priserne over et typisk døgn, fandt jeg intet !!

Jeg ringede derfor til kundeservice og ventede i en evighed, før jeg kom igennem. Jeg fik så en ”lirum – larum” om, at man fortsat fulgte den nordiske El-børs (Nordpool), men at man endnu ikke havde taget stilling til timepriser, og derfor kun ændrede priserne på kvartalsbasis. Dette er jo nok en meget dårlig undskyldning for, at man har ”sover i timen” rent EBD-mæssigt.

En helt anden ”fantastisk overraskelse” er, at vi nu skal tilmelde os El-selskabet ”Vindstød”, som Energistyrelsen har valgt som opkøber af vores solcelle-strøm. Efter tilmelding vil vi modtage betalingen månedsvis, og der vil igen blive afregnet efter Nordpool’s nettopriser uden moms. Man oplyser, at det historiske prisspænd for afregningsprisen har været imellem 11,5 øre og 29,3 øre pr. kWh. Der bliver såedes ikke meget varme i de mange små hjem, når vi skal ud og købe El til fuld pris incl. alle afgifterne og moms.

En så voldsom forskel på køb og salg vil nok betyde, at de fleste solcelle-ejere glemmer alt om El-paneler, Varmepumper o.lign. og anskaffer et pillefyr, eller en stor brændeovn – evt. med varmelager – lige som vi. Så meget for den ”grønne” omstilling !!

Alternativet til dette er, at udskifte ”hjertet” i vores anlæg – Inverteren (f.eks. når vores nuværende er udslidt efter ca. 15 år) med én, som er forberedt for batteri-lager.

Bemærk dog, at ”Energi-mafiaen” allerede har fået øje på dette ”usportslige” forsøg på at få lidt mere ud af vores meget dyrtkøbte solcelleanlæg. Man taler naturligvis om nye afgifter på batterier til private energianlæg – hvad ellers !

Inden man har fundet en måde til at ”bremse” udviklingen med nye afgifter, skal det bemærkes, at EU allerede har lavet lovgivning, som sikrer forbrugerne, at enhver EU-borger har ret til at drive sit eget El-anlæg med batteri-lager, men det skal være et såkaldt ”Off-Grid”, altså helt uden tilslutning til det offentlige El-net.

Så er den ide også ”slagtet”, for det kræver en rigtig stor batteri-bank (noget med en STOR container i baghaven), at kunne gemme sommer-produktionen til om vinteren, hvis man har El-varme.

El-Biler til alle efter ”Først til Mølle” princippet.

Det ville også være ”politisk ukorrekt” at bruge de dyrebare Lithiumbatterier til private El-anlæg, når nu politikere i hele verden slås om at komme først med løftet/kravet om El-biler til alle inden 2025, 2030 eller noget i den retning. Der er p.t. IKKE tilgængelig Lithium nok på denne klode og de største reserver, der findes, ligger i de mindre stabile lande så som Bolivia (i 3000 meters højde) og i Afghanistan, hvor man jo fortsat fører krig.

Bolivias regering har set lyset, og vil ikke have multinationale gigantfirmaer til at ”løbe med Guldet”. Man vil gemme det, til man har ”know how” til egen udvinding og raffinering. Ligeledes vil man uddanne egne folk til dette arbejde. Man vil med andre ord have så meget ud af ressourcerne som muligt, og det kan man vel ikke fortænke dem i.

I Afghanistan findes de største forekomster, men det er dyrt at få folk til at udvinde råstoffet med skudsikre veste på.

Da vi var samlere og jægere var der ”kampen om ilden”, dernæst ville man slå ihjel for en klump guld eller en håndfuld diamanter. Så var det oliens tur. Det næste bliver uden tvivl ”kampen om Lithium’et”, eller ER vi allerede i gang ? Hvad sker der, når levestandarden i Kina tillader befolkningen at købe en, to eller tre El-biler pr. husstand ?

Så er der mere ”fremtid” i at satse noget bredere, og støtte udviklingen af brint-biler også. Kampen om støtte til finansiering af denne udvikling har medført mange rygter og en skræmmekampagne. Resultatet er en hysterisk panikangst for at disse biler vil kunne eksplodere. Jamen, de første Elbiler, som blot var ombyggede ”normale” biler, brændte da også lystigt. De begyndte først at ryge lidt, så tilkaldte man brandvæsenet.

De kom og spurgte først hvilket brændstof de pågældende biler kørte på. Da svaret var El. var der jo ingen ”ko på isen”, så man sprøjtede blot store mængder vand på, og så kom der gang i sagerne. Lithium er et fantastisk grundstof til batterier, men det tåler ikke vand. Nu udviklede brandene sig eksplosivt, og man ”fyrede” ofte flere nærliggende bygninger af under forsøget på slukningen af bilbrandene.

Husk også, at man for ca. 40 – 50 år siden ofte ombyggede benzinbiler til også at kunne køre på gas. Det var noget, der dengang kunne svare sig for ejerne. Hvis man dengang kunne ”tæmme” brandfaren, kan man vel også udvikle en sikker brintbil. Bemærk, at man mange steder i Verden allerede driver bybusser o.lign. på Brint !

Det skal også nævnes, at der er flere ”grønne” fordele i at benytte brint som brændstof. For det første er det et grundstof, som man kan fremstille af almindeligt vand (elektrolyse). ”Restaffaldet” ved denne proces er blot ren ilt (bruges til rigtig mange formål indenfor industrien, og på hospitalerne). Det allerbedste er dog, at denne proces blot kræver El.

Et produktionsanlæg kan meget nemt indrettes til at udnytte de store mængder ”grøn El”, som er overskudsproduktion i store dele af døgnets 24 timer, når solen skinner, og vinden blæser. To fluer med ét smæk, og så er det langt mindre CO2 forurenende end raffinering af Lithium !

Lad mig runde af med endnu et par meget store fordele. En brintbil kan tankes lige så hurtigt som en benzin-/diesel-bil, og så står man ikke om 5 – 10 år med en bil, der skal have skiftet batterierne for ca. kr. 50.000,- til kr. 100.000,-.

I en brintbil er der nogle brændsels-celler , som kan vedligeholdes for et væsentligt mindre beløb, i forbindelse med normal service. Bemærk dog, at en brintbil er meget robust, og at man har testet en af de første modeller over 100.000 Km, uden der har været behov for reservedele i brændsels-cellerne. Første generation kan køre ca. 600 Km på et optankning, mens 2. generation nu kører ca. 750 Km på en tankfuld Brint. Bilen skal også bruge Ilt, for at fremstille strøm, men dette hentes simpelthen fra luften. Restproduktet, eller "udstødningen" om man vil, er kemisk rent og kalkfrit vand, som drypper ned på vejbanen !!

Vi har nu ca. 70 Brintbiler kørende i DK, og en af ejerne har været en tur fra Holstebro til Gardersøen og retur, og tankanlæggene i Europa tillod stort set samme rute, som man ville køre i en Benzin- eller Dieselbil. Jeg tør ikke tænke på, at foretage samme tur i en Elbil.

Af: Ole Erik Toft