17-Juni-2018

Udskiftning af gamle brændeovne umuliggøres af nye regler.

Vores gode gamle ovn (18 år) var begyndt at brænde meget uøkonomisk, og på en meget forurenende måde. Vi havde været meget glade for netop denne model (Rais Malta), som passede godt ind i vores sommerhus.

Vi bestilte nye pakninger, men det var en så dyr affære (Kr. 1000,-), at jeg ikke selv ville give mig i kast med udskiftningen. Vi fik så brændeovns-firmaet, som havde leveret pakningerne, til at sætte dem i. Det blev kun til en udskiftning af pakningen i døren, idet denne nok skulle løse problemet.

Den nye pakning løste ikke opgaven, og værre blev det, da den nye pakning efter kun 2 -3 ugen igen var brændt delvist i stykker i døren, selv om vi ikke bruger åben dør i.f.m. optændingen.

Jeg kontaktede så producenten i Nordjylland, og fik at vide, at man ikke havde nogle uddannede servicefolk på Sjælland. ”Hvad gør man så ?” spurgte jeg. Du tager ovnen på en trailer, og kommer op til os i det smukke Jylland, så kigger vi på den. Dette opfattede jeg naturligvis som et ”Nej Tak” til opgaven, idet der er meget langt fra Sydfalster til ”næsten” Skagen !! Man kunne jo også lade en ovn-montør stå for af- og genmonteringen, samt forsendelsen med en vognmand frem og tilbage. Dette lød også dyrt, og vi havde nu allerede ofret Kr 2.500,- på renoveringsforsøget – uden held !

Det var altså tid til at se sig om efter en ny ovn. Vi havde længe leget med tanken om, at den næste ovn skulle være en type med såkaldt ”varmelager”. Disse ovne er typisk højere end den gamle ovn, så det ville ikke være noget problem, at skære lidt af røgrøret, og således benytte samme skorsten mm, da dette jo ikke fejlede noget.

Den valgte ovn (Wiking Miro 6) er højere, og dette fik brændeovns-centeret til at tage forbehold for tilpasning af røgrøret (det rør der forbinder ovnen med den isolerede del af skorstenen), idet man ikke kendte den skorsten + røgrør, som vi havde monteret. Da man havde en passus om, at den bestilte ovn ikke kunne tages tilbage, måtte vi forlange, at man gav os en garanti for, at ovnen kunne monteres på VORES røgrør uden ekstra omkostninger for os – ellers ingen handel !! Vi modtog en mail, med en erklæring om, at man nu havde undersøgt sagen, og at der ikke ville være nogen problemer.

Det viste sig dog, at røgrøret skulle gå helt ned til brændkammeret i ovnen, og at der derfor ikke skulle kortes af røret. Faktisk var man nødt til at løsne skorstenen, løfte den op, placere ovnen, og så sænke det hele ned i den nye ovn. Dette betød, at vores skorsten nu var nogle få cm kortere end før, men ikke noget der ville ændre funktionen af hverken røgrør eller skorsten overhovedet.

Skorstensfejeren som skulle godkende den nye ovn og installationen, kunne komme allerede samme dag.

Han fik øje på, at det tykke isolerede stykke skorsten i loftet var lidt nusset på den øverste kant og spurgte så, om skorstenen var sænket. Det var den jo, men kun nogle få cm. I så fald var der så tale om en helt ny skorstens-installation i.flg. de nye regler. Hvilke nye regler ? ? ?

Ifølge disse skal røgrøret nu placeres 3 gange rørets diameter fra brændbar væg, i vores tilfælde altså 15 cm gange 3 = 45 cm fra væggen ! Vi sagde, at der jo var tale om den selv samme skorsten/røgrør som havde fungeret i 18 år uden problemer. Hvis der skulle være tale om et grænsetilfælde, ville man vel kunne forvente, at vores fine hvidpigmenterede væg ville være misfarvet i én eller anden grad – og dette var ikke tilfældet. Vi efterlyste en form for logik, idet ovnen som sådan er godkendt til at stå kun 10 cm fra brændbar væg. Hvis de nye regler skulle give mening, skulle ovnens ”udgang” til røgrøret være paceret helt i front, eller - for visse ovnes vedkommende – på forsiden af ovnen, hvilket nok ville se lidt fjollet ud.

Den unge skorstensfejer sagde blot, regler er regler og at han IKKE kunne godkende ovnen og røret som det er placeret, og sådan som han opfattede de nye regler om brændsikkerhed. Hvis dette holdt stik, ville det betyde, at vi stod med en ny brændeovn som vi ikke måtte bruge, medmindre vi ændrede placeringen af både ovn og hele skorstenen, op igennem loft og hele taget. Forsiden af vores ovn ville i så fald komme til at stå hele 75 cm fra væggen, og nu ville det brændfaste gulv (klinker) omkring ovnen også være for kort.

Vi gik så i gang med at undersøge, hvad der præcist stod i den nye lov. Ligeledes kontaktede vi straks leverandøren, som indrømmede, at man havde en udfordring, med de nye regler, men at hun straks ville kontakte vores skorstensfejer.

For at gøre en lang historie kort, skal det nævnes, at loven angiveligt gælder fra 2018, men at der er en overgangsordning frem til den 30. 6. 2018, som vi også vil være omfattet af !

Det har til dato ikke været muligt, at finde noget om disse nye regler på nettet, ligesom Bygningsreglement BR-18 heller ikke nævner noget om dette !!

Vores forhandler har da heller ikke fået noget på tryk, men blot fået besked fra en skorstensfejer organisation.

Vi har allerede snakket med flere brændeovnscentre, som også nævner noget om de nye regler, men man har endnu ikke set noget på tryk – meget betryggende !!

Konklusionen er, at det i praksis vil være umuligt at udskifte en gammel ovn med en ny og meget mindre forurenende, efter den 30.6. 2018, hvis man har en brændbar væg (f.eks. en trævæg) bag ovnen !

Disse rygter og denne nye ”skrivebords-regel/lov”, hvor blækket åbenbart endnu ikke er helt tørt, kan da ikke have noget med manglende afgifter, når folk fyrer med brænde, at gøre - vel !!

Er der nogen, der læser dette, der har set noget på tryk om det nye regulativ/ den nye lov, så hører jeg gerne fra jer. På forhånd tak !

18-06-2018

Jeg har netop talt med Oldermanden for Skorstensfejerlauget Keld L. Jensen. Han kunne kun tilslutte sig min frustration over, at vi nu skal efterleve nogle regler og direktiver, som man ikke kan finde lovteksten til nogen stedet på nettet, i Bygningsreglement BR-18, i det nye brændeovnsdirektiv eller et hvilket som helst andet sted, som man som borger i DK har adgang til.

Reglen er desværre, at hvis der er tale om EU-love – ja så er det kun her, altså i EU’s lovsamling, at man kan gøre sig bekendt med, hvad man som dansker skal efterleve. Tidligere kunne man nøjes med at anskaffe Bygnings-reglementet (som nu koster hele Kr- 500,- i boghandelen). Dengang var dette tilmed let læseligt. Nu virker det som om, man har lagt sig i selen for at gøre det så vanskeligt som muligt, at finde mening med galskaben. Ingen skitser eller tegninger (som jo ellers siger mere end 1000 ord), men kun uendelige henvisninger til mange andre §§. MAKVÆRK af værste skuffe, men meget sandsynligt helt overlagt !!

Keld Jensen mente, at det var nogle EU-regler, som var løbet helt af sporet. Den gennemførte ”høring”, gav anledning til rigtig mange indsigelser, men advokaterne der har med EU-lovgivning at gøre, behøver øjensynligt ikke at synke så lavt, at man tager sig af sådanne indsigelser.

K. J. kunne også oplyse, at vi under de tidligere regler (afstand fra røgrør til brændbar væg = 22,5 cm) ikke havde set et eneste hus brænde ned p.g.a. denne afstandsregel, som nu skal være dobbelt så stor. Jeg tilføjede, at det i bund og grund måtte være et spørgsmål om, hvorvidt strålevarmen fra røgrøret kunne opvarme en trævæg (eller lignende) til mere end de 60 grader, som en radiator (eller et hvilket som helst El-apparats overflade) nu skal holde sig under – af netop brændhensyn. Jeg har ikke kunne måle mere end max 40 grader C, med et termografisk kamera, når vores nye ovn varmer maksimalt – og så her midt i vores meget varme forsommer 2018 !!

Alt i alt betyder dette, at man som borger i DK skal efterleve regler og lovgivning, som man ikke har en ”jordisk chance” for at gøre sig bekendt med, medmindre man har plads i reolen til Jyske lov, Karnovs Lovsamling, flere årgange af Bygnings-Reglementer og Brændeovns-direktiver, Brændsikrings-direktivet fra Trafik, Byg og Bolig Styrelsen, og så lige de samlede værker af EU-love. Dette er meget foruroligende, og man må nok sige, at retssikkerheden – også her – bliver voldsomt krænket overfor EU-borgerne.

25.08.2018

Efter at have været ”raden” rundt, alle de steder hvor man med rimelighed kan spørge, danner der sig nu et billede af, hvad der foregår, eller hvad der er meningen med galskaben.

Det hele handler om, at der tidligere har været relevante krav til selve brændeovnene, med hensyn til hvor tæt på en brændbar væg de måtte monteres/opstilles. Der har derimod ikke været noget krav til de ofte meget varme røgrør. Denne ”HOVSA” lovgivning skal man nu have rettet op på, og så går man i første omgang helt i den ”anden grøft”, og forlanger det umulige af de gode gamle røgrør, så man hurtigst muligt kan få dem udfaset. Det har blot været lidt vanskeligt at påstå, at et rør som har siddet i måske 20 år, og virket upåklageligt, nu skal overholde de nye krav, for at være brandsikre. Derfor har man indført reglen om, at gamle rør kun kan genbruges, når ovnen udskiftes, hvis der ikke foretages væsentlige ændringer ved rørets dimensioner, placering o.s.v. Det er således ordet ”væsentlige”, der nu volder nogle problemer, og giver anledning til en række uheldige misforståelser.

En anden ting er, at industrien (brændeovns-producenterne og -forhandllerne) heller ikke har været helt klar over, hvad der foregik. Det hele handler om, at nye røgrør skal være CE-mærkede, for at måtte anvendes, men dette har ikke været kommunikeret forståeligt ud til offentligheden, eller branchen. Man har således ikke kunnet forberede nye produkter, altså nye røgrør med mere eller mindre isolering, ligesom man ikke har kunnet gætte sig til, at man nu skulle have disse rør testet, for at kunne afgøre i hvor høj grad rørene ville kunne opvarme en evt. brændbar væg. Her er det jo en gængs praksis for mange andre (især elektriske) apparater, at en overflade temperatur på mere end 60 grader, vil medføre at produktet fejler i testen. El-apparater skal kunne overholde disse krav under alle tænkelige ”normale” driftsforhold.

Der finder også her en række undtagelser, idet varmeblæsere, hårtørrere, varmepistoler o.s.v. nødvendigvis vil kunne overskride de 60 grader, men så er der jo krav om, at advarslerne skal stå på selve produktet. Det kan være noget med, at produktet ikke må tildækkes, at der skal være en minimumsafstand til møbler, inventar eller brandbart materiale o.s.v. Dette er lidt analogt med, at alle produktet nu skal være blyfri, med undtagelse af bly-akkumulatorer. Her forlanges blot et meget stort skilt med påskriften ”Pb” på selve produktet, men IKKE noget genbrugsmærke ! Herligt inkonsekvent. Hvem ved i øvrigt ikke, at der er bly i en bly-akkumulator ? Så er der nok flere der ikke ved hvad forkortelsen ”Pb” betyder, men det er altså den internationale (Latinske) forkortelse for grundstoffet bly (Plumbum).

Lad os nu blot håbe, at industrien får taget sig sammen, og får fremstillet nogle rør, som kan CE-mærkes, så de ikke udgør en brand-risiko, i forbindelse med alle de nye og meget mere miljøvenlige brændeovne. Bemærk, at man fremover skal sikre sig, at både ovnen og røgrøret er godkendt til den placering, man har i tankerne. De nye røgrør vil således også have én minimumsafstand til en evt. brandbar væg, ligesom selve ovnen.

Det vil være en god ide, at give den første brændeovns-installation lidt mere margin, så man ikke spænder ben for sig selv, når ovnen - om forhåbentligt mange år - skal udskiftes. Et hul i loftet/taget er ikke sådan lige at flytte !!

Slutteligt vil jeg lige slå et slag for den nye måde at tænde op i sin ovn på. Et forskningsprojekt har påvist, at denne metode giver en væsentligt renere forbrænding, meget mindre af den ”kvælende” grå-sorte røg op af storstene og meget mindre risiko for løbesod og dermed risiko for en evt. skorstensbrand.

Det hele går ud på, at tænde sin ovn ovenfra. Man lægger brændet til rette i bunden af ovnen, uden at overfylde brænderummet. Derefter placerer man et lille ”bål” på toppen af brændet med små kviste eller de nye optændings-staver, som nu kan købes hvor man normalt køber brænde (f.eks. hos Harald Nyborg). Så lægges der et par hvide optændingsbriketter ind i det lille bål, og dette tændes, mens luftspjældet er fuldt åbent. Når Biobriketterne er helt tændt, skrues der ned for luftspjældet, men der skal stadig være flammer, så forbrændingen er mest effektiv.

Senere, når der ikke er mere gas i brændet, går flammerne dog ud. Nu fortsætter brændet med at gløde, indtil der kun er en lille smule aske tilbage, og en ny optænding kan komme på tale. Bemærk, at den nye optændings-metode tager noget længere tid end tidligere, og at det derfor er en god ide, at satse på en ovn med et varmelager, hvis/når den gamle ovn skal udskiftes. Så er der ”plads” til en lidt langsommere optænding, som så til gengæld kun skal gentages en til to gange pr. døgn.

En ovn med varmelager (200 - 250 kg fedtsten) holder dog huset varmt i 5 - 6 timer efter at brændet er brugt, og de største ovne (med omkring 550 - 700 kg fedtsten) kan endda holde huset rimeligt varmt i op til 10 - 12 timer !

Vores nye ovn hører ikke til de største, og dette skyldes, at vi har placeret den på et underlag af store klinker. Disse er muret fast direkte på husets beton-dæk, som overalt er isoleret mod terræn med ikke mindre end 270 mm Sundolit (Flamingo). Dette betyder at vores ovn også benytter gulvet til lagring af varmen, og især den strålevarme der kommer direkte fra den meget store glaslåge. Bemærk at det kræver 2 - 3 optændinger, at "fylde" ovnens varmelager helt op, når man starter med en kold ovn.

Jeg har beregnet, at vi kan gemme mere end 6 kWh varmeenergi i selve ovnen og ca. 1,5 kWh i beton-dækket (her har jeg regnet meget forsigtigt med, at vi kun benytter ca. 3 kvm. som ekstra-lager). Vi har nu hele 7,5 kWh at gøre godt med. Dette betyder, at vi har ca. 1,5 kW i 5 timer, hvorefter varmelageret er nedkølet til ca. 23 grader C. Endnu ikke koldt, men nu er det tid til at tage en trøje på, og så fyre op igen. Bemærk, at husets "komfortvarme" er 23 grader fordi vi har mange store vinduer mod naturen. Dette kræver mere varme end man oplever f.eks. i et gennemvarmt murstenshus med små vinduer.

Efterhånden som huset benyttes over en længere periode, vil hele husets betondæk fungere som ekstra varmelager, og huset er da også hele 3 dage om at blive kølet helt af til nødvarme-niveau = 8 - 10 grader, når alle varmekilder er slukkede (eller sat på nødvarme). Her har vi ca. 115 kvm. betondæk, som afkøles fra f.eks. 23 til 8 grader, og dette giver også ca. 1,5 kW i 72 timer.

En anden fordel ved en ovn med varmelager, som f.eks. dækkende plader af fedtsten på siderne mm, er at stenene optager den varme som ellers ville give anledning til en ekstrem varmeafgivelse fra ovnen i den første halve til hele time efter der er fyret op. Nu er denne varmeeffekt reduceret til noget nær en tredjedel, hvilket er mere passende i de fleste tilfælde. Man undgår derfor at blive nødt til at lukke den overskydende varme direkte ud til fuglene i haven, når termometeret viser mere end 30 grader, ca. en time efter opfyring. Denne situation kender de fleste brændeovnsejere nok.

Et eksempel på en minimal-optænding, efter den nye metode, er vist øverst på denne side.

Bemærk også, at der i ovnen er markeret en max. grænse for brænde påfyldning - under de fire lufthuller. Der skal være luft nok til en effektiv forbrænding !