Pas på annoncer, der lover alt for meget!

   Denne grafik er forklaret længere nede i teksten. 

 

(Redigeret Sep. 2019)

(Redigeret Nov. 2018)  

 

(6. Oktober 2016 )     

Jeg var lige inde på Berlingskes hjemmeside for at læse nyhederne. Her faldt jeg over et par pop-up annoncer, som mildest talt chokerede mig.

Den ene lovede, at man kunne spare 70 % på sin varmeregning, hvis man udskiftede sit olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Havde man el-varme, ville man kunne spare endnu mere!

Den anden annonce henledte opmærksomheden på, at man netop nu kunne opnå et stort tilskud på mindst 30.000 kr., hvis man købte et solcelle-anlæg inden den 31.10.2016.

Glem alt om solceller, idet ca. 100.000 danske husstande allerede har opfyldt EU’s krav til en alsidig grøn omstilling. Den samlede investering på omkring Kr. 12 milliarder, har sparet den danske befolkning for en tilsvarende skatteopkrævning. ”Præmien” for denne indsats er, at vi solcelle-ejere nu igen skal til at betale alle de tariffer, som vi ellers var fritaget for i.f.m. solcelleloven. Den 20 årige ”garantiperiode”, som var resultatet af loven, blev altså meget kort. Nu er vi jaget vildt for ”gebyr-gribbene”.

Begge disse ”gode tilbud” er altså meget optimistiske, hvis man skal sige det på den pæne måde. Jeg reflekterede derfor på begge annoncer, for at få nogle mere konkrete fakta, forud for denne artikel.

Hvad er der så galt med varmepumpe-annoncen?

En varmepumpe kan aldrig konkurrere med et velfungerende gas- eller oliefyr. Det er almindeligt kendt, at el-varme er den dyreste opvarmningsform, så det er her, at en varmepumpe kan komme på tale. Da vi selv investerede ca. 26.000 kr. på en luft-luft pumpe til vores sommerhus, steg el-regningen fra ca. Kr. 6.000. om året til det dobbelte, altså Kr. 12.000.- !!

Årsagen var, at vi nu kunne undgå at benytte vores store brændeovn, som jo støvede noget. Det troede vi i hvert fald. Bemærk, at vores brug af huset var uændret, idet vi kun benyttede det i weekenderne – og naturligvis kun opvarmede det om vinteren.

Der var dog flere steder, hvor kæden faldt af. Vi købte pumpen på de specifikationer, som brochuren lovede, og det var en effekt på 6,3 KW og en effektivitet på 5,33 (COP-værdi). Jeg sammenlignede effekten med vores brændeovn, som er specificeret til 7,5 KW, og mente så, at dette så rigtigt ud (på papiret). Den ”flinke” El-installatør, som leverede vores varmepumpe, forklarede pumpens effektivitet med sætningen: ”Den bruger strøm som én El-radiator, men varmer som 5 !!”

Efterfølgende så jeg en test, som Teknologisk Institut havde udført. Her var effekten sat til kun 3 KW, idet producentens opgivelser var såkaldte peak-værdier, altså øjebliks-tal.

Problemet er her, at varmeeffekten fra sådan en pumpe varierer fra høj til lav, med nogle minutters interval. Det siger sig selv, at det er den gennemsnitlige effekt, der opleves i rummet, og derfor er det høje øjebliks-tal totalt irrelevant. Der er således tale om FUP-Data !

COP / SCOP tallene er kun halve sandheder.

Varmepumper sælges på en ”halv sandhed” idet COP-tallet får lov til at stå alene. Jeg har aldrig set en oplysning (f.eks. en kurve) der viser noget om varme-effekten ved forskellige temperatur-forhold, og det er der nok gode grunde til. Normerne for COP-tallet (nu ændret til et lidt mindre optimistisk SCOP-tal) er, at dette måles ved 21 grader inde-temperatur og +7 grader ude. Hvis der er en større forskel, er der således ingen garanti for resultatet.

Jeg foretog så en meget tidskrævnde måling af effektiviteten ved forskellige ude-temperaturer. Dette er meget teknisk, og kræver separate el-målere for pumpen og el-radiatorerne. Jeg kunne herefter sammenligne effektforbruget fra pumpen med forbruget fra de tre eksisterende el-paneler. Begge varmesystemer blev - på skift - indstillet således, at stuetemperaturen var 23 grader ved alle målingerne. Alle data blev sammenlignet under hensyntagen til ude-temperaturen.

 

Grafen / Billedet, der tidligere var her, er flyttet op i toppen af siden. Man har begrænset en hel del funktioner på denne hjemmeside-portal. Jeg beklager !

klik på billedet for at se det STORT !

  

Resultatet passede meget bedre med mine egne teorier, end de fine grafer i brochuren. Her lovede man, at effektiviteten holdt sig uændret på 5,33 gange så meget varmeeffekt, som el-forbruget, helt ned til -15 grader ude, og derefter faldende til -26 grader, hvor man kun fik 1 til 1. Bemærk, at man under den vandrette ”1-streg” på grafen bruger mere El i varmepumpen end i et almindeligt El-panel, for den samme varme-effekt. Så kan det ikke gøres dyrere!

Mine målinger viste, at man fik mindre varme-effekt end el-forbruget allerede ved -10 udegrader. Ligeledes kunne man max. trække ca. 2,7 gange varme-effekt ud af pumpen ved mere end 5 plus-grader ude. Ikke noget ”hokus pokus”, men det har altid været sådan, at en varmepumpe er bedst til at varme, når det er varmt ude, og allerbedst når man ikke har brug for den!

Under -10 grader bør man således slukke pumpen og tænde for el-panelerne (og evt. brændeovnen), da det ellers bliver meget dyrere at varme sit hus op. Forklaringen på disse store forskelle imellem data og virkelighed, skal findes i det forhold, at der ikke stilles krav til varme-effekten, når COP-værdien måles.

Utilstrækkelige normkrav giver mulighed for ”snyde-data”.

En snedig producent kan derfor lade pumpen tilpasse sit el-forbrug til den afgivne effekt, og derved få bedre data, men altså kun på papiret. At kunden så næsten ingen varme får, når det er koldt, er en hemmelighed. Det er stort set det samme, som vi nu kender som ”snydesoftware” fra VW-koncernens diesel-skandale.

De faktiske forhold betød, at min test kun kunne gennemføres ved at skrue mere og mere op for varmepumpen, jo koldere det var ude. For at holde 23 grader inde måtte den stilles på 27 – 31 grader på fjernbetjeningen. Der var så ekstra gang i blæserne både inde og ude, og det larmede, men varme fik vi da, om end det nu ikke længere var så billigt, som brochuren lovede.

 

Gode råd til forbrugerne vedrørende varmepumper:

  • Lad dig aldrig narre, af annoncer/sælgere til at udskifte et olie- eller gas-fyr med en varmepumpe. En varmepumpe, som kan opvarme vand til forbrug, og/eller varme i bestående radiatorer, er meget kostbar og meget lidt effektiv. Når udetemperaturen falder til minusgrader, vil anlægget koble et EL-varmelegeme til, så man stadig kan få varme. Det er derfor ”fra asken og i ilden”, når man går fra olie/gas til el-opvarmning. Det koster kassen!

 

  • Den lave faktiske effektivitet for luft-vand og jordvarme-anlæg betyder, at man skal starte med et meget godt isoleret hus (nærmest et 0-energi). Kun i denne situation, kan man begynde at overveje en luft-vand pumpe.

 

  • Jordvarme er noget der skal tænkes ind inden huset bygges, da det kræver køleslanger i hele haven/grunden, som også skal have en passende størrelse. Jordvarme bør være den sidste overvejelse, hvis man har adgang til andre alternative energiformer som f.eks. fjernvarme eller gas. Hertil kommer, at man skal kunne opnå billigere El-priser ved at installere et jordvarmeanlæg, ellers hænget det ikke sammen. Der er så bare den risiko, at denne ordning bliver ændret efterfølgende, ligesom med registreringsafgiften på El-biler, afgiftsfritagelsen på solcelle-anlæg o.s.v. Endelig skal man være opmærksom på, at et jordvarmeanlæg køler ens have ned, så man får ”permafrost” under græsplænen og bedene med prydplanter. Dette kan i sidste ende betyde, at ens have ikke bliver så frodig, som man kunne ønske sig.

 

  • I stedet for den lange slange, som typisk graves 1 meter ned under græsplænen, kan man anvende et såkaldt lodret jordvarme-anlæg. Her er der tale om at man borer et antal meget dybe brønde (f.eks. 30 meter), så varmen kan hentes op fra undergrunden. Denne løsning griber ikke så voldsomt ind i have-planerne, og resultatet burde kunne give en bedre effektivitet. Man skal dog undersøge, om man kan få tilladelse til at bore så dybe brønde i det aktuelle område, og så gælder der stort set de samme høje krav til isolering, som ovenfor nævnt.

 

  • Hvis man overvejer en luft/luft varmepumpe, skal man fortsat have et meget velisoleret hus, som kan holde på den ”sparsomme” varmeeffekt, som sådan en pumpe kan levere. Man skal ligeledes være opmærksom på varme-fordelingen. Hvis opholdsrummene - køkken, alrum, TV-stue, o.s.v. - ikke hænger sammen i ”åben” forbindelse, må man overveje et anlæg med én udedel og flere inde-enheder, da man ellers ikke kan få fordelt varmen optimalt. Dette er en dyrere løsning, men det er alfa og omega, at anlægget er overdimensioneret, så det varmemæssigt kan følge med også når det er koldt udenfor. Sælgerne vil nok sige, at anlægget selv finder ud af at fordele varmen, og at det er COMPUTER-styret. Glem dette vrøvl!

 

  • De fleste Luft/Luft pumper skilter med, at man kan bruge dem som nødvarme/ frostsikring i f.eks. fritidshuset. Derfor går termostaten ned til et sted imellem 8 og 16 grader. Også her er der flere problemer. For det første, kan man ikke forvente, at pumpen kan fordele en tilstrækkelig varme i hele huset, til dette formål. Man skal jo primært sikre de rum - køkken, bryggers, bad og toilet - hvor der er vandinstallationer. Disse rum er ofte placeret forskellige steder i huset, og ”hænger” måske kun sammen via en lang gang, eller andre rum. For det andet er en varmepumpe meget lidt effektiv, når den ”næsten” ikke skal lave noget. Dette hænger sammen med, at en hel del teknik fortsat skal være aktiv, for at pumpen kan fungere. Dette er den elektroniske styring, selve kompressoren, og de ventilatorer, der findes i både inde- og ude-delen. Et praktisk forsøg over 2 x 14 dage i januar måned viste – meget chokerende – at varmepumpen brugte 3 – 4 gange så meget El som El-panelerne/-gulvvarmen, for at holde huset frost-sikret. El-panelerne er også meget mere sikre at anvende, idet teknikken er simplere. Man kan også nøjes med at indstille termostaterne på ca. 5 - 7 grader, i de rum som skal sikres. Har man både El-paneler og El-gulvvarmen i bad, gæstetoilet og evt. køkken, bør man benytte gulvvarmen, som så også sikrer skjulte rør i gulvet. Det lyder måske dyrt, men man benytter en hel del af varmekapaciteten, i selve betongulvet, hvis huset benyttes i weekenderne, hvor gulvvarmen er skruet op.

 

  • Planlæg nøje, hvor indedelen skal opsættes. Den bør have et stort frit areal foran udblæsningen, så den kan komme af med varmestrømmen nedad/fremad i en vinkel på 30 – 45 grader i forhold til vandret. Opsæt ikke indedelen i umiddelbar nærhed af spisebord/siddegruppe, da dette giver træk.

  

HUSK at læse flere foruroligende fakta om varmepumper under fanen "DET MED SMÅT"

Læs også om hvordan vores egen varmepumpe blev installeret så forkert, som det overhovedet kan lade sig gøre. Denne historie findes under fanen "Vores VP"